You are currently viewing Pas på dig selv!

Pas på dig selv!

Du skal bruge:

  • 0,5 dl olivenolie
  • 1 stort løg halveret og skåret i tynde strimler
  • 3 -4 fed hvidløg grofthakket
  • Stokken fra 1 broccoli skåret i tynde strimler
  • 1 gulerod i tern
  • 1-2 buketter blomkål grofthakket
  • 1 bundt bladselleri skåret i tynde skiver
  • 4 cherry tomater
  • 1 stor spsk grøntsagsboullion u/gær (fx Rapunzel eller Herbamare)
  • 1-2 spsk tomatpuré
  • 1 tsk karry
  • 1/2 tsk spidskommen
  • 1 drys kanel
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 spsk citronsaft
  • 20-30 g ris-nudler/ris-pasta lavet på ris (brækkes i 3 cm lange stykker)
  • Smag til med peber og himalayasalt

Sådan gør du:

  • Varm olivenolien i en gryde (middel varme)
  • Kom kanel, karry, spidskommen i gryden
  • Put løg og hvidløg i og blancér
  • Kom alle de andre grøntsager i, og vend det rundt (blancér i ca 4 minutter)
  • Hæld vand på, til grøntsagerne er næsten dækket
  • Tilsæt grøntsagsboullion, tomatpuré, æblecidereddike og citronsaft
  • Lad simre i 30 minutter
  • Tilsæt ris-nudler/ris-pasta og lad det simre med i ca 5 minutter
  • Smag til med peber og himalayasalt
  • Pyntes med bredbladdet persille

Udover at det smager fantastisk, så indeholder det gode næringsstoffer, som er sunde og gavnlige for kroppen!

Bon appetit.

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Søs

    Hov, jeg må da hellere komplimentere din opskrift. Jeg lavede retten den anden dag, og det smagte fantastisk. Hvis jeg skal være ærlig, så står den på suppen igen i aften (derfor jeg lige er inde og lure igen :)) Hav en dejlig dag – og du må også passe godt på dig selv i denne tid!

    1. admin

      Hej Søs
      Hvor dejligt du kan lide suppen. Ja den er også blevet en af mine favoritter 😉
      Den er god mod madspil, for det er jo bare at tømme køleskabet, og gå amok i krydderierne.

      God påske til dig

Skriv et svar